Skip to main content

Per Vers & Danmarks Underholdningsorkester – feat: Bisse, Katinka, Rasmus Dissing og Bodil Jørgensen.

3 X Vinyl

LIMITERET OG NUMMERERET (400 ex)

kr. 499

På lager

Medie

Vinyl

Indhold

3 LP

Cover

Gatefold

Farve

Grøn splatter

Oplag

400

Nummereret

Ja

Spilletid

100 min.

Release

08/08/24

Beskrivelse

Per Vers og Danmarks Underholdningsorkester udgiver den 8/8 den anmelderroste hyldestkoncert En Aften med Andersen som et smukt designet tredobbelt vinylalbum. Publikum kan hjemmefra fordybe sig i Benny Andersens poetiske univers og genopleve medrivende musikalske fortolkninger fra de fem artister: Bisse, Katinka, Rasmus Dissing, Bodil Jørgensen og Per Vers, som blev flankeret af Danmarks Underholdningsorkester. 

 

Igennem et næsten 60 år langt forfatterskab satte Benny Andersen ord og musik på livets gang. Den folkekære digter og forfatter skrev ofte med humor og et smil på læben, det sørgmodige og alvoren. I 2018 sov Benny Andersen stille ind, men efterlod sig et evigt elsket aftryk på dansk kultur – et aftryk, som Per Vers og Danmarks Underholdningsorkester fortolker i samarbejde med Bisse, Katinka, Rasmus Dissing og Bodil Jørgensen.

Benny Andersens tekster har berørt og inspireret generationer af mennesker – og i januar måned kunne vi for anden gang præsentere danmarksturnéen En Aften med Andersen med koncerter landet over. Nu kan den anmelderroste hyldestkoncert opleves i eget hjem.

“Syv koncerter for over 10.000 mennesker i en enkelt uge i januar. Det var så stort at se min idé komme til live og blive løftet. Solisterne gjorde virkelig sangene til deres egne, og jeg synes, at blandingen mellem viserne, som folk kender fra Bennys tusindvis af koncerter med Povl Dissing og de nye værker fra “Sidste Omgang” som er helt nye og et meget anderledes univers, var fantastisk. Tilbagemeldingerne fra publikum var overvældende, og jeg er simpelthen så glad for, at disse 100 minutters musik, sang, snak, rap og digte nu kan opleves eller genopleves af alle”, uddyber Per Vers.

Anmelderrost hyldestkoncert

Kort før sin død tog den folkekære kunstner Benny Andersen som 88-årig i studiet hos Per Vers for at indtale en række digte, som Per fik frie hænder til at arbejde videre med. Resultatet blev det fælles album “Sidste Omgang”, som netop har fået Gaffa-Prisen som Årets Hiphop Udgivelse. “Sidste Omgang” blev Andersens sidste kunstneriske gerning – og samtidig afsættet til projektet En Aften med Andersen.

En koncertrække som været landet rundt ad to omgange – og er blevet mødt af anerkendende ord fra anmelderne:

 

“Benny Andersens ord giver ekko i det kollektive mindekartotek. For Snøvsen da også, hvor har det været hylende morsomt – tragikomisk melankolsk og ikke mindst dansk – helt ind til essensen af, hvad danskhed er. Benny Andersens samlede digte fylder 1266 sider. Med 100 minutters ordekvilibrisme og fremragende vellyd er dette en rørende og autentisk (foreløbig) sidste omgang med en gigant i dansk poesi,” 5 stjerner, GAFFA

”Per Vers er uforligneligt charmerende i rollen som ophavsmand og konferencier til dette uimodståelige og dejlige potpourri over Benny Andersens alsidige produktion af digte, sange, viser og meget mere. En fyldt sal tog aftenen igennem imod med åbne arme. Den flotte scenografi med bagtæppe af videoprojektioner var perfekt ramme om Danmarks Underholdningsorkester, der leverede forfinede arrangementer til sange og optrin og var en decideret fornøjelse at se og høre på,” 5 stjerner, Nordjyske

”Publikum fik en oplevelse, som det paradoksalt nok er svært at sætte ord på. For med afsæt i Benny Andersens enestående univers af ord og digte, blev publikum budt op til en dans med ord, underfundigt og til tider befriende uventet. Alt sammen smukt indrammet af Danmarks Underholdningsorkester med dirigent Andreas Vetö i spidsen. Ordene, der udfyldte denne musikalske ramme blev leveret af en perlerække af stjerner på den danske underholdningsscene.” Jyllands-Posten.


Trackliste

#TITEL
A1
EN AFTEN MED ANDERSEN INTRO
A2
PER VERS & BENNY ANDERSEN – SIDSTE OMGANG
A3
PER VERS & BENNY ANDERSEN – DOBBELT DEPRESSO
A4
BISSE – SVANTES DRIKKEVISE
A5
BISSE – EN SANG OM EN SANG
B1
KATINKA – LÆNGSEL EFTER SVERIGE
B2
KATINKA – DA JEG MØDTE DIG
B3
KATINKA & PER – SVANTES SORTE VISE / SELVHAD
B4
DANSK NATIONAL-ANDERSENSK ARKIV I BIFFEN MED BENNY
C1
PER VERS – BLUES I B FOR BENNY
C2
PER VERS & BENNY ANDERSEN – VERDEN VENTER IKKE
C3
PER VERS & BENNY ANDERSEN – STJERNEKLART
C4
PER VERS & BENNY ANDERSEN – DENNE KOLDE VERDEN
D1
RASMUS DISSING – HYMNE TIL SKØRHEDEN
D2
RASMUS DISSING – HYMNE TIL NATTEN
D3
RASMUS DISSING & PER VERS – SVANTES LYKKELIGE DAG / BLACK POWER
E1
BODILS RØFFEL
E2
BODIL JØRGENSEN – HILSEN TIL FORÅRSSOLEN
E3
BODIL JØRGENSEN – UDSIGT I KIKKERT
E4
BENNY ANDERSEN – DET SIDSTE DIGT I VERDEN
E5
ALLE SOLISTER – GÅ NU NAT
F1
BONUSMATERIALE PRÆSENTATION
F2
SELVHAD – REMIX
F3
BLUES I B FOR BENNY @ ÅRET DER GIK 2018
F4
SUCK MY DIGT
F5
SPILLEMAND
F6
FØRSTE OMGANG