Skip to main content

Karsten Vogel

BILLET – EN VILD TID – MUSIKALSK FOREDRAG

Billet til foredraget “EN VILD TID” af KARSTEN VOGEL

6. Marts kl.19:30 Nørregade 7B, Herning (Scene7)

OBS!: Medbring kvittering med ordrenummer, som skal forevises ved indgang.

19.00
Medie

Andet

Content

1 VINYL

Cover

Normal

COLOUR
AMOUNT
NUMBERED

Nej

Spilletid
Release

Description

Det tog fart midt i 60’erne og klingede ud midt i 70’erne. Genrerne blev blandet, kunstarterne mødtes, og der opstod unægtelig sød musik. Meget af det lever endnu.

Erindringer og anekdoter fra en særlig tid. Historier om Burnin Red Ivanhoe, POEX 65, Otto Leisner, Peter Belli, Peter Ingemann, Freak Brothers, Secret Oyster, Frank Zappa og det, mange erindrer som en vild og i hvert fald meget kreativ tid. Og lidt fra tiden, der fulgte.

Karsten Vogel formidler med dette foredrag erindringer og betragtninger om musik og musikliv fra de mere end 55 år, han har været aktiv på den danske og den internationale scene som musiker, orkesterleder og komponist. De mange år som programvært i Danmarks Radio og her ikke mindst med det legendariske ”De ringer, vi spiller –” har skærpet hans sans for formidling. Og der er nok at tage af: Det er både nærværende, vedkommende og morsomt.

Fortællingerne blandes med et par stykker musik, hvor Karsten Vogel på sine saxofoner virkeliggør visionerne.

Der vil være plads til spørgsmål og åben samtale.

 

Karsten Vogel (f.1943) musiker (saxofon), komponist, orkesterleder og radiomedarbejder.

Fra slutningen af 50’erne og til midt i 60’erne spillede Karsten Vogel ny jazz i forskellige grupper hvoraf flere i eget navn. Han skabte i 1967 den legendariske rockgruppe Burnin Red Ivanhoe og i 1972 Secret Oyster, der begge har opnået international anerkendelse. Fra 1980 og indtil dennes død optrådte han med skuespilleren Frits Helmuth. Han har desuden virket som solist i mange sammenhænge. Senest har han genoptaget samarbejdet med Claus Bøhling i den succesfulde konstellation Bøhling/Vogel.

I 80’erne og 90’erne arbejdede Karsten Vogel i Danmarks Radio som programvært, konsulent og som chef for Diskoteket. Bedst kendt i denne sammenhæng er han for ”De ringer, vi spiller-”.

Igennem alle årene har han desuden skrevet om og holdt foredrag om musik og relaterede emner.

Karsten Vogel har indspillet mere end 70 lp’er og cd’er og har spillet koncerter i hele Skandinavien, på Færøerne, i Grønland, UK, Tyskland, Frankrig, USA, Indien, Island, Japan og Dubai.

Karsten Vogel har modtaget flere stipendier, herunder Statens Kunstfonds 3-årige komponist-stipendium og fra 2004 den livsvarige kunstnerydelse.