For første gang på vinyl og presset i et begrænset oplag på kun 300 eks.
Re-mastered og re-mixed fra de originale optagelser.
Om Albummets tilblivelse skriver Paul Banks:
“En aften mellem to sæt sagde min gode ven og en af mine yndlingsguitarister, Aske Jacoby, til mig: ”Hvorfor indspiller vi ikke det nye album i mit sommerhus?”
Og nogle måneder senere, var det lige præcis det, vi gjorde. Aske, lydtroldmanden John Fomsgaard og jeg tilbragte en dag med at stille Johns mobile studie op, proviantere, lave mad og i det hele taget gøre klar til den kommende invasion. Omkring middagstid næste dag ankom resten af bandet:
Den varmeste og mest groovy bassist, Fredrik Damsgaard; mesterperkussionisten Rune Olesen; de meget forskellige og vildt musikalske trillinger, som vi ind i mellem kærligt har kaldt ”Frelsens Hær”: trompetisten Kasper Tranberg, tenorsaxofonisten Jakob Dinesen og basunist Mads Hyhne; vidunderdrengen, trommeslageren Kresten Osgood og Gustaf Ljunggren, som kan og meget gerne spiller på hvad som helst, der kan frembringe lyd.
Tidligt om aftenen begyndte vi at indspille, og 24 timer senere havde vi spist al maden, fortæret størstedelen af drikkevarerne samt indspillet sangene til dette album. På et eller andet tidspunkt i løbet af døgnet blev vi enige om, at verden har brug for kærlighedsbomber. Og det var sådan albummet blev navngivet.
Der skulle en del selvdisciplin til for ikke at tilføje en mandolingruppe her og nogle strygere der, men vi modstod fristelsen, og i sidste ende mixede vi det bare og sendte det af sted til dig.
Ryst dine knogler og lad din kærlighedsbomber eksplodere”.
Paul Banks
Oktober 2003
–
“Når dette album – knapt 18 år efter udgivelsen – første gang udkommer på vinyl, er det måske interessant med et lille indblik i baggrunden for pladen.
”Bones and Love Bombs” var en slags dogmeplade. Hvert cover blev foldet og limet af hele familien i dagligstuen. Ingen andre end jeg havde hørt sangene, inden vi mødtes. En enkelt blev skrevet færdig om natten, efter vi havde gjort studiet klar. Jeg spillede hver sang for de andre, inden vi indspillede den. Imens tog hver især stilling til, hvad han kunne bidrage med, og måske flækkede vi lynhurtigt et blæserarrangement sammen. Vi sad i en rundkreds i ét rum uden hovedtelefoner. Det er derfor, jeg ind i mellem nærmest råber, når det går heftigst for sig. For selv om vi var gode til at tilpasse niveauerne, blev det nogle gange lidt højt, når vi blev revet med.
Vi har helt sikkert spillet de fleste numre igennem en enkelt gang, inden vi tændte for udstyret, men så vidt jeg husker, indspillede vi de fleste sange kun en gang. Meningen med det hele var at skabe en situation, hvor alle var på tæerne hele tiden. Vi forsøgte ikke at lave en køn eller fejlfri plade, men en intens plade, og forhåbentligt er der nogle smukke øjeblikke hist og her, hvor man kan mærke kærlighedsbomberne eksplodere.
Enhver med lidt kendskab til indspilning vil vide, at når man indspiller i ét rum, vil alle instrumenter i en eller anden grad kunne høres i alle mikrofoner. Fordelen er, at lyden bliver meget ”live”. Udfordringen er, at man skal spille godt, for der er ingen mulighed for at rette på noget. Det giver også nogle begrænsninger under mixningen, da man ikke kan justere lyd eller niveau på et instrument, uden at det i et vist omfang får indflydelse på alle de andre instrumenter – netop fordi alle er med alle vegne.
Der er nogle steder, hvor jeg ville have ønsket, at vi havde taget andre beslutninger – indgået andre kompromisser – da vi mixede albummet. Heldigvis havde John Fomsgaard gemt alle filer fra vores session, og han og jeg har genåbnet sangene i hans Karmacrew studie og givet et lidt andet bud på, hvordan nogle af dem kan lyde. John har re-masteret resultatet”.
Og i øvrigt gælder det stadig, at verden har brug for en masse kærlighedsbomber….
Paul Banks
April 2021
