Skip to main content

Fleron

Seeds

– ti små frø, der blev til smukke blomster

Det er to særdeles erfarne kapaciteter, som står bag en af årets mest interessante danske pop-/rockudgivelser. Navnet er Fleron, titlen er ’Seeds’, indholdet er 10 helt friske og funklende sange, der emmer af kærlighed, savn, håb og ikke mindst af gedigent sangskriverarbejde.

Bagmændene hedder Thomas og Troels – henholdsvis Fleron og Skjærbæk – og efter flere års tilløb og en global pandemi har de to rutinerede musikere endelig fået realiseret drømmen om at lave noget sammen.

Det er der kommet et særdeles vellykket album ud af, som nu også udkommer på vinyl 21. oktober 2022.

Original price was: kr. 199.Current price is: kr. 50.

På lager

Medie

Vinyl

Indhold

1 LP

Cover

Normal

Farve

Sort

Oplag

300

Nummereret

Ja

Spilletid

32:06

Release

21/10/22

Beskrivelse

Solid britpop med et strejf af dansk sommer

Der er ingen tvivl om, hvad projektet ’Fleron’ er rundet af. Som de fleste fra den generation, er de to vokset op med lyden af The Beatles – både i hjemmet og i musikundervisningen, og inspiration fra folk som Elvis Costello fornemmes også undervejs. Men ’Seeds’ er meget mere, end dét. 

Albummets ti sange er nøje udvalgt og danner en særdeles velarrangeret og -komponeret rejse, hvor man både fornemmer en bekymringsfri sommerflirt med Supergrass og et mere alvorstungt udtryk, som blandt andre Manic Street Preachers i løbet af 90’erne gjorde sig til eksponent for. 

Thomas og Troels er dog helt deres egne og ér – mere end noget – tro mod deres eget danske ophav. Med en sjældent set lethed formår de to at skabe et sammenhængende drømmeunivers, som vi i Danmark kender fra bands som for eksempel Gangway og Love Shop, og som givet vil danne fundament til nye sommerminder for en helt ny generation af unge – og samtidig give duoen en række slagkraftige radiohits. 

I sange til livet
Sangene på ’Seeds’ bygger alle på de livserfaringer, de to har gjort sig, hvorfor der i teksterne gemmer sig noget for både unge og modne lyttere. Fra at miste en forælder (Supernova) til at have lyst til bare at holde fri på en tirsdag, fordi solen skinner (Tuesday I’m With Ruby). Det hører livet til!

Dette album er lavet som et kærlighedsprojekt til livet, og vi håber, at lytterne kan genkende sig selv sangenes beskrivelse af de erfaringer, livet giver.” – Troels Skjærbæk

Alle sange på ’Seeds’ er skrevet af Thomas Fleron og er produceret af Troels Skjærbæk. På albummet har duoen desuden fået hjælp af Troels’ bror, Lars Skjærbæk (guitar), Palle Hjorth (keyboards, klaver), Jesper Marcussen (trommer), Mads Fogt (baryton-guitar), Mads Mølgaard (percussion) og den pladeaktuelle Stine Klingsten på kor.


Trackliste

#TITELLÆNGDE
1
Crawling back to You
3:20
2
Tuesday I’m With ruby
3:03
3
I have to Let It Go
2:50
4
Unlike Before
2:37
5
Diamonds In The Rough
3:53
6
Supernova
3:04
7
Weighing On you
3:41
8
Seeds From The Future
2:42
9
You’re Still Here
3:40
10
Collide
3:11

Hør den på Spotify